Fra navlebeskuende til naglebeskuende

I påsken mindes vi Jesu død og opstandelse og sætter gerne tid af til at reflektere over, at han gav sit liv for vores skyld. Men hov – er det kun en gang om året, vi skal det?

Tillid

Når du sidder med dette blad i hånden, kender du resultatet af folketingsvalget den 8. februar, om end det ikke gør nogen forskel for denne artikel, om vi har fået ny regering eller ej. Valgkampen i år har i høj grad handlet om tillid – tillid til, hvem der bedst kan lede landet, og tillid til, om løfterne bliver holdt.

Men trods Kennedys berømte ord, er politik stadig i høj grad et spørgsmål om, hvad landet kan gøre for mig. Hvad får jeg ud af at stemme på enten Anders eller Mogens? Hvad kan de love mig? Hvordan kan de gøre mit liv bedre? Somme tider virker det som om, vi har samme indstilling til kristendommen.

Hvad får jeg ud af det?

En ikke-kristen i dag vil ikke så meget spørge, om kristendommen er sandheden. Nej, man spørger: Hvad får jeg ud af at være kristen? og Hvad kan Gud gøre for mig? De samme spørgsmål stiller mange af os kristne nok også. Hvilken forskel gør det egentlig om jeg er kristen eller ej? Hvorfor skal jeg gøre noget for Gud? Hvordan kan jeg vide, om Gud overhovedet er interesseret i mig? Og hvis han er det, jamen hvorfor kan jeg så ikke mærke ham?

Så vi prøver en masse forskellige ting for at få fat i alt det, som Gud efter sigende har lovet os. For der er nogle kristne, som ser ud til at være åh så glade for deres tro. Hvad er det, der skal til? Måske skal vi begynde at gå i høstindsamling. Måske skal vi give os mere hen i lovsangen. Måske skal vi bruge to timer i bøn hver dag. Måske kan vi læse bøger, der hjælper os til at blive et bedre menneske. I princippet gode ting alle sammen, men tankegangen er forkert. Fokus må ligge et andet sted. Hvordan kommer vi til at kende Gud og hans vilje?

Frygt for Gud

Jeg har aldrig egentlig tvivlet på Guds eksistens, og har i en del år også syntes, jeg kender ham og har et forhold til ham. Men én gang har jeg prøvet noget, der måske er det værste, jeg nogen sinde har oplevet: nemlig at være bange for Gud. Ikke bange for mit liv, men bange for, at Gud ikke var, som jeg altid havde lært. Jeg havde hørt historier om mærkelige, karismatiske fænomener og frygtede måske ikke så meget, at den slags skulle ske, men mere, at det skulle være Guds vilje, også for mig. Det ville jeg ikke kunne forlige mig med. Jeg havde ikke spor lyst til at være uenig med Gud, for jeg kunne ikke bare holde op med at tro på ham. Mest af alt havde jeg lyst til som Jonas at finde et skib og sejle langt, langt væk.

Salme 139, der ellers er en af mine yndlingstekster, gjorde mig blot mere mismodig: ”Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget er du dér.” (vers 7-8) En ubehagelig tanke, når det lige præcis var at flygte, jeg ønskede.

Jeg flygtede ikke, men fik efter to dages helvede hjælp til at bede, og Gud fjernede min følelse af frygt. Men ikke nok med det, han gav mig også et par dage senere en forklaring – han viste mig, hvorfor der ikke er grund til at være bange.

Det skete ved en nadvergudstjeneste, hvor korset pludselig stod lysende klart for mig som aldrig før. Min oplevelse af Helligånden den aften var ikke mystisk eller overnaturlig, men en forståelse af, hvor højt Jesus elsker mig – at han døde for min skyld. For ”han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.” (Es 53,5-6)

Golgata

Det centrale i kristendommen er helt ubetinget Jesu død på korset. Det overskygger alt andet og viser fuldstændig klart, hvem og hvordan Gud er. Han gav alt for min skyld! Set i lyset af det blegner alle spørgsmål og problemer. Prøv at tænke over det – Gud ejede alt, men var villig til at give det hele op for dig, også selv om du havde været den eneste.

Gud vil os det bedste

Når Gud ville gøre det, hvordan skulle jeg så kunne betvivle hans intentioner? Hvis jeg ser på korset, er det for mig en forsikring af, at Gud kun vil det bedste for mig. Enhver forestilling om Gud som en streng dommer virker helt malplaceret. Og det giver heller ikke mening at tro, Gud vil gøre ting ved os, som ikke er godt for os. Han ønsker, at det skal være bedre at kende ham end ikke at kende ham. Hvorfor i alverden ville han ellers dø for vores skyld? Det svarer til at forære en trøje væk, hvor der stadig sidder en tyverisikring i ærmet.

Hvad har Gud gjort for mig?

Mennesker er forskellige, og Gud behandler os forskelligt. Fra Nikodemus’ lærde diskussion med Jesus ved nattetide (Joh 3) til kvinden, der rørte ved kvasten på hans kappe (Luk 8,43-48) sørger Gud for at bruge de rette virkemidler til de rette personer. For de fleste er det en balancegang imellem det håndgribelige og det abstrakte – fornuft og følelse.

Gud har mange gaver og velsignelser til os i denne verden, både håndgribelige og abstrakte. Men det må alligevel ikke være den primære grund til, vi er kristne. I den sammenhæng bliver Kennedys dialektik forkert. Det handler hverken om, hvad Gud kan gøre for mig, eller hvad jeg kan gøre for Gud. Det handler om, hvad Gud har gjort for mig. Hvad kan jeg give til Gud? Intet. Hvad mere kan Gud give mig? Intet – han har allerede givet alt. Sola gratia. Ved nåde alene.

Paulus skriver: ”Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.” (Gal 6,14)

Overgivelse

Hvem vil du have skal styre i dit liv? Fogh, Lykketoft eller Kristus? Det handler om tillid. Det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg får ud af at tro på Jesus. Jeg glæder mig til han kommer igen, men jeg ved ikke, hvad resten af mit liv vil bringe. Jeg ved kun, at min personlige stemme på Jesus er en stemme på frihed; ved sin død på korset har han givet mig alt, hvad han overhovedet kunne. Derfor behøver jeg heller ikke frygte hans intentioner.

”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Matt 6,33) I stedet for at tænke på, hvad vi kan få af Gud eller hvad vi skal gøre for Gud, er det mit håb, at vi kan fokusere på, hvem Jesus er. Fokusere på den uendeligt store kærlighed han viste til os, da han hang på korset, og hvordan han sejrede over døden ved opstå igen på den tredje dag. God påske.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s