det tørre land

bølgernes venlige kærtegn mod stranden
morgen og aften, vinter og vår
landet og havet er skabt for hinanden
hvad én ikke magter, den anden formår

landet står stille, og jorden giver føde
til træer og buske og blomster i flor
ydmygt jeg nyder af markernes grøde
i hele mit herred det spirer og gror

uden et hav ville landet bli’ ørke
ingen syrener, ej heller en bøg
uden et regnfald fra dybenes mørke
da ville alt levende visne og dø

du er den bølge som giver mig væde
dit solbrune hår glinser som rav
ene hos dig finder jeg glæde
dine øjne er blå som det dybeste hav

elementernes rasen gør dagene korte
en tropisk storm tvinger skibet i havn
men selv når den sidste bølge er borte
så vid, at at jeg aldrig vil glemme dit navn

(18.4.4)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s