bølgernes venlige kærtegn mod stranden
morgen og aften, vinter og vår
landet og havet er skabt for hinanden
hvad én ikke magter, den anden formår
landet står stille, og jorden giver føde
til træer og buske og blomster i flor
ydmygt jeg nyder af markernes grøde
i hele mit herred det spirer og gror
uden et hav ville landet bli’ ørke
ingen syrener, ej heller en bøg
uden et regnfald fra dybenes mørke
da ville alt levende visne og dø
du er den bølge som giver mig væde
dit solbrune hår glinser som rav
ene hos dig finder jeg glæde
dine øjne er blå som det dybeste hav
elementernes rasen gør dagene korte
en tropisk storm tvinger skibet i havn
men selv når den sidste bølge er borte
så vid, at at jeg aldrig vil glemme dit navn
(18.4.4)
Kenneth Birch 