Jeg indrømmer det gerne – jeg elsker mennesker. Jeg kan godt lide at sidde på en bænk på Strøget og kigge på alle de mennesker der går forbi, og nyde deres forskellighed. Jeg holder af at møde nye venner og opleve, hvordan andre ser på verden.
Ikke blot elsker jeg mennesker; jeg elsker også de ting, mennesker skaber. Jeg følger med begejstring den teknologiske udvikling inden for f.eks. IT. Jeg kan godt lide biler og fly, og jeg nyder at læse om nye projekter inden for infrastruktur – motorveje, broer, lufthavne m.m. Lige nu sidder jeg på en færge, der er væsentligt større end Noas Ark, og beundrer den menneskelige udvikling. Jeg har en forkærlighed for skyskrabere, og jeg kan godt lide store byer.
Er det forkert af mig at holde af menneskeskabte ting? Det vil nogle måske mene. Gør det mig til en dårligere kristen? Det håber jeg ikke. Da Gud sagde: “Bliv mangfoldige og opfyld Jorden,” mente han ikke, at vi skulle bo som nomader eller som Amish-folket indtil verdens ende. Man kan måske indvende, at der er meget ondt i den menneskelige udvikling, og at urbaniseringen har ført megen synd med sig. Men på den anden side kan Gud også bruge den teknologiske udvikling. Og Gud elsker os – vi er hans børn. Derfor tror jeg også, han kan glæde sig over vore bedrifter som en far, der stolt beundrer sin søns produktioner med Lego-klodser.
Men det er også alt, hvad vore bedrifter er for ham: Lego. Jeg ser ud over havet og tænker, at Gud så let som ingenting kan piske en storm op, der vil sænke mit skib. Selv om vi kan rejse til Mars, er det ingenting imod de rejser, som englene konstant foretager mellem Himmelen og Jorden. Lægevidenskaben kan stadig ikke opvække de døde. Internettet som kommunikationsmedie kommer slet ikke i nærheden at bønnens kraft.
Hvis vi bliver for stolte af vores egne bedrifter og ikke anerkender Guds magt, kan vi bare læse Job 38-41. Her fortæller Gud hvor stor han er og hvor små, vi er.
Selv om vi aldrig med den menneskelige udvikling kommer i nærheden af Gud, er det dog ikke spildt arbejde. Vi skal gøre livet her på jorden så godt som muligt. Og det er vor opgave at lede andre mennesker til Kristus. Vi behøver ikke at give afkald på vores tro for at benytte menneskeskabte ting. Vi behøver heller ikke at blive “syndere” for at bo i byen. Det er i byen, der er folk, og vi skal møde mennesker, hvor de er.
Vi må aldrig glemme skaberværkets storhed og Guds almægtighed. Men vi må heller ikke undlade at acceptere og udnytte menneskehedens bedrifter. Dem skal Satan ikke have monopol på.
Kenneth Birch 