forårsdepression

det er ikke det du siger
når vi sidder en sen nattetime
det er ikke dit fantastiske smil
som møder mig uden forbehold
hver gang vi mødes
det er ikke at du griner af mine jokes
og at dine egne tit er bedre
det er ikke når våren grønnes
og vi sammen kan nyde solen

det er de ting du ikke siger
og som jeg heller ikke tør
det er de gange vi ikke taler sammen
selv om vi ses og har tid
det er fornemmelsen af at jeg ikke er rigtig
for gammel, for kedelig, forkert
det er at se vejret blive bedre og bedre
uden at vide om du vil være min

(3.3)