frostfantasi

jeg traver fortravlet en frostfuld aften
himlen er kølig og klar
kasser af beton knejser mod stjernerne
jeg kender vejen, og stien er min egen

et hovede eller to dukker op af en trappe
det er drenge med drømme som mig
jeg kigger ligeud og knapper min frakke
ser på uret, sætter farten op

masser af mennesker omgås min opgang
eleanor rigby med vanter
hvem er jeg selv? og hvordan? hvorfor ikke?
måske er det hele hr. celsius’ skyld

fryser om ørerne og drømmer mig væk
til en sommer sammen med dig
tropernes varme i dine arme
en sandstrand hvor solen står højt

stamper i jorden og når til mit mål
det fryser og lennon er død
både min sommer og dine øjne
var bare en solbrændt frostfantasi

(6.11.2) Gellerup