Sneen falder tæt i februars mørke,
ingen fugle synger, ingen roser spirer.
Hvorfor står du udenfor og fryser?
Hvorfor vil du ikke høre, hvad jeg siger?
Du længes efter vinter, længes efter sne,
efter mening, frihed og kærlighed.
Hvad skal der til, for at du kan se,
at sommeren altid vil vare ved?
Jeg kan ikke stå på ski, men jeg kan give dig varme,
bære dig frem mod en evig maj.
Hvis blot du giver slip i mine arme,
vil jeg love dig alt, jeg kan gøre for dig.
Lad os lege i sneen, ligge på stranden,
gå op på en bjergtop, hvor luften er klar,
hvor fuglene synger: I er skabt for hinanden
– en sang om sommer, om lykke, om svar.
De synger en sang om en start på ny,
en verden, hvor lykken er din,
hvor himlen er fri for enhver vintersky,
hvor drømmen er sand, og du er min.
(7.2.7)
Kenneth Birch 